Er du på udkig efter det perfekte sted til at afholde møder, seminarer eller konferencer i Nordjylland? Hos Idrætscenter Vendsyssel tilbyder vi moderne og fleksible faciliteter, hvor alt er samlet ét sted – fra rummelige haller og mødelokaler til overnatning, forplejning og fritidsaktiviteter.
Vi har stor erfaring med at afvikle både mindre forretningsmøder og store konferencer, og vi skræddersyr gerne en løsning, der passer præcist til jeres behov.

Vores erfarne kokke sørger for lækker og nærende forplejning til dine deltagere – uanset om det er dagsmøder eller flerdagskonferencer. Alt planlægges i tæt dialog med dig, så arrangementet matcher dine behov. Skal mødet fortsætte næste dag, tilbyder vi komfortabel overnatning på ICV SleepWell, som er direkte forbundet med centret, med fri adgang til fitness og gode muligheder for afslapning.
Priser fra 368 kr. ekskl. moms pr. person inkl. forplejning.